Quantcast
Channel: Gabriella Holm
Viewing all 89 articles
Browse latest View live

Kom godt igang med Crepepapir og Papirblomster

$
0
0

At arbejde i crepepapir er blevet utrolig populært og er en stor trend indenfor hobbykategorien. Det har lokket folk til kreabordet, som ellers ikke ser sig selv som super kreative og hvordan kan det være, at lige er crepepapiret der fanger folk. Det kan jeg godt fortælle dig:
Crepepapir er et enormt taknemmeligt materiale. Hvis vi sammenligner det med almindelige papirformer så skal du være meget sirlig når du klipper og skære. Alle “fejl” kan ses i resultatet og det er dig der former papiret med saks og kniv. Derfor kræver det også at du har noget fingersnilde, tålmodighed og er øvet i at formgive med hænderne. Sådan er det ikke med crepepapir. Du kan lave rigtig mange fejl og faktisk også tillade dig at være lidt grov i arbejdet med saksen. Det kan ikke ses i dit resultat. -Skønt ikke 🙂
Når du f.eks. strækker i papiret eller krøller det, så arbejder det for dig. Det betyder at du ikke selv behøver kunne forme smukke kronblade og blomster blade. Papiret gør det for dig. Derfor er crepepapir blevet så populært; Alle kan skabe smukke papirblomster!

Jeg har undervist mange der starter med at undskylde at de sikkert ikke er tålmodige nok eller kreative nok, mens de sender misundelige blikke efter mine buketter. Heldigvis går de alle, uden undtagelse, derfra stolte og med smukke blomster og en oplevelse af “wow, hvad skete der lige der!” Jeg håber da, jeg er en dygtig formidler og underviser, men det er ikke min fortjeneste at mine kursister går sådan fra kurset. Det er crepepapirets!
Alle kan skabe smukke papirblomster! Vil du også lære at lave smukke blomster i papir. Så book mig til undervisning og workshops. Jeg tager rundt i hele landet og har undervist alt fra 5-65 mennesker af gangen. Send mig blot en mail med info om lokation og ca. antal deltagere, så sender jeg en pris retur.

Hvad skal du bruge for at komme igang med crepepapir?

Crepepapir
Det vigtigste er selvfølgelig crepepapiret og det er ikke bare lige at google “crepepair” og så købe det første og billigste du finder. Det er vigtigt at du kigger på hvor mange gram papiret er. Du kan købe crepepair helt ned på 20g og det kan du ikke bruge til at lave papirblomster af. De helt tynde/lette typer crepepapir er den vi kender fra børnehaven og folkeskolen. Den bruges ofte til andre type kreative projekter og isærdeleshed som festpynt. Hvis du vil lave papirsblomster er den mest brugte 180g. Den har en stor strækevne som er den der bruges for at formgive papiret. En god tommelfinger regel er, at jo færre gram papiret er jo mindre kan du formgive det. Jeg har bedst erfaring med 180g og 140g. og det er derfor også de to typer du kan finde her på min webshop.
En anden vigtig ting du skal huske at kigge efter når du køber crepepapir er hvor det kommer fra samt prisen. Der findes nemlig forskellige kvaliteter. Gå efter dem der forhandler italiensk crepepapir, så er du sikret en god kvalitet.. Og så skal man altid være skeptisk hvis prisen er voldsomt lav. Men sådan er det jo med det meste. Hvis du køber en dårligere kvalitet kan du jo stadig sagtens bruge den. Men du får et flottere og mere levende resultat med den originale italienske crepepapir. Den arbejder simpelthen bedre for dig og har mere form i sig.

hobbylim-papirlim-tacky-glue

Papirlim
En papirlim er uundværlig når du skal arbejde med crepepapir. Men det er ikke ligegyldigt hvilken type papirlim du bruger. Har du en papirlim hjemme i skabet så lav gerne en lille test, inden du begynder at bruge den til dine blomster. Nogle, faktisk mange, typer papirlim trækker nemlig farven ud af crepepapiret. Det kan betyde at du kan opleve skjolder og misfarvninger på dine blomster. Derudover er tørretiden også forskellig alt efter hvilken lim det er. Det er en stor fordel at bruge en hurtigtørrende lim da arbejdet ellers vil være noget mere besværlig og næsten umulig. Tacky Glue er perfekt til crepepapir fordi den ikke misfarver, tørre stort set usynligt op og har en ekstrem hurtig tørretid. Du kan finde den på min webshop her.

Limpistol
En limpistol er også uundværlig. Du veksler mellem at bruge limpistolen og papirlimen da man har brug for forskellige egenskaber af limen alt efter hvor i processen du er. Ejer du endnu ikke en limpistol så kan du finde både den og tilhørende limpatroner i min webshop her. En limpistol er uundværlig hvis du har børn eller generelt kan lide at være kreativ. Den kan fikse det meste og er dejlig nem, holdbar og hurtig at bruge.

Er du helt nybegynder vil jeg opfordre dig til at kigge nærmere på min videoguide her. Der får du alt den information du har brug for, for at komme godt igang. Sammen med videoguiden, som består af 8 videoer, får du også 2 skabelons ark så du kan lave flere 100 forskellige kombinations muligheder.

Saks
En god saks skal du også bruge når du laver papirsblomster. Det er rart at have både en lille og en stor saks. En stor til de grovere klipninger og en mindre til de små detaljer og når du klipper slidser. Jeg har efter lang tids søgen fundet denne her lille saks som jeg synes er perfekt til opgaven.

Metalstænger som stilk
En blomst skal have en stilk og blomsterhovederne kan godt blive lidt tunge, når du laver dem med enten mange eller store kronblade. Der findes enormt mange tynde ståltråds typer til fremstilling af crepepapirblomster. Men det er de tykkere stænger der er de bedste. Her risikere du nemlig ikke at få blomster der hænger med hovederne. Jeg har, hvis jeg selv skal sige det, fundet den allerbedste metaltråd når det handler om stænger til dine blomster. Du finder dem her. Men pas på, når først du har prøvet dem, så er det svært at gå tilbage igen til de tyndere udgaver 🙂

Blomsterknopper
Blomsterknopper skaber en god effekt og er sjove at arbejde med. De er ikke nødvendige for at du kan komme igang. De er et tilvalg. Du finder dem her.

Glimmer og tuscher
Glimmer giver en rigtig fin og festlig detalje til blomsterne. Det samme gælder for brug af tuscher. Her er det rigtig godt at bruge alkohol tuscher eller markers. De lægger sig flot på papiret og går igennem så du får tegning på begge sider af papiret. Det gælder for både glimmer og tuscher at det ikke er “need to have” men “nice to have”.

Blomstertape
Jeg får tit spørgsmål på hvorfor jeg ikke bruger blomstertape. Jeg synes blomstertapen er overflødig. Jeg synes ikke den er nemmere at arbejde med og dens limside er lidt mærkelig i konsistens og styrke. Jeg bruger i stedet crepepapiret og gerne den der hedder Blomsterstilk. På den måde får man en blomst og en stilk som snakker 100% sammen i struktur og farve. Især sidste nævnte er vigtig for blomstertape er ikke lige så lysfølsom som crepepair. Det betyder at hvis du laver en papirblomst, så vil den med tiden miste noget af sin farve. Der er en lille tommelfingerregel, som hedder at du helst ikke må placere dine crepepapirsblomster i direkte sollys. I sollyset vil de nemlig miste farve hurtigt. Personligt synes jeg nogle gange, at de er smukke når de falmer i sine farver.. Men det kræver at der er brugt crepepapir på stilken i stedet for blomstertape, ellers s¨å får du en unaturlig grøn stilk (pga. blomstertape) og en falmet blomst (crepepapir). Det kan se ret skørt ud.

Jeg håber at du kunne bruge de forskellige afsnit og er blevet klogere på hvad crepepapir er og hvad du har brug for af materialer og værktøjer, når du vil i gang med at lave dine egne papirblomster.

The post Kom godt igang med Crepepapir og Papirblomster first appeared on Gabriella Holm.


Vidste du at HP har en kreativ print-selv hjemmeside? Og den er ganske gratis!

$
0
0
Masser af gratis print-selv aktiviteter

Annonce for HP
Jeg har været i gang med at printe en masse juleting via HP’s print-selv hjemmeside. Herhjemme har vi lige fået HP ENVY INSPIRE. Det er en printer, der har en god og skarp udskriftskvalitet. Men endnu vigtigere for mig – så er den nem at sætte op og bruge. Med HP’s Smart App kan jeg scanne og printe fra min telefon. Så lige meget hvor jeg er i huset, kan jeg altid sætte printeren i gang og med HP+ kan du få ekstra fordele og tilsendt blækpatroner automatisk. Det er smart. Så er der ingen bekymringer omkring hvornår du løber tør og du står ikke med håret i postkassen midt i et vigtigt projekt, hvor der pludselig ikke er mere blæk. -Der har jeg selv stået lidt for mange gange og det er så frustrerende. Så det blev et kæmpe ja tak til hjælpen fra HP+. Så er der en ting mindre at skulle huske i hverdagen.

På HP’s print-selv hjemmeside kan du finde en masse forskellige ark som du ganske gratis kan downloade. Der er alt fra fødselsdagskort, en kalender og små aktiviteter for børn. Jeg har været inde på deres julekategori og her har jeg blandt andet printet nogle fine print-selv kort ud som vi selv har kunne farvelægge og sammensætte så de får et personligt udtryk. Vi fik også printet et vendespil med julemotiver. Og når vi nærmer os juleaften vil jeg lave hul i alle brikkerne. Så kan de bruges som til- og fra mærker på året julegave. Det synes jeg er en ret smart dobbeltfunktion!

Det kan være svært helt at overskue de store kreative juleprojekter her i december men med print-selv arkene er du halvvejs i mål allerede fra du har trykket print. Alt du behøver er en limstift, nogle farveblyanter eller tuscher og så en saks. På den måde er det nemt lige at smække lidt kreativt på bordet og mindst lige så hurtigt at få ryddet op efter det igen. 

Så om du mangler nogle mal-selv tegninger til børnene, hjemmelavede julegaver eller har glemt at købe et kort til en gave. Så kan du finde det hele gratis lige HER

Min nye HP Envy Inspire printer
Gratis print-selv julekort og klippe-klistre ark til at skabe personlige hilsner med.
Vendespillet kan også bruges som flotte til- og fra gavemærker

The post Vidste du at HP har en kreativ print-selv hjemmeside? Og den er ganske gratis! first appeared on Gabriella Holm.

Julehjerter til julebordet

$
0
0

Årets julebord skal være med julehjerter og det fine ved de her hjerter er at de jo er julepynt og serviet i et. Hvor smart er det ikke lige. En anden ting der er ret smart er at du kan bruge dine servietrester. For de behøver altså ikke være ens alle de her hjerter. Vi kender de flettede julehjerter som nogle i forskellige farvet og mønstret papir. Så dine må jo også rigtig gerne være forskellige. Så brug endelig nogle af de servietter du allerede har i skabet. Du kan printe 2 forskellige skabeloner. Det ene julehjerte er det du ser på billedet med 9 foldninger. Julehjertet herunder der hedder simpel udgave er med kun en slids i og giver et hjerte med 4 foldninger. Det gør det noget nemmere og hurtigere at folde hjerterne. Jeg er blevet mest glad for den simple udgave. Lagene i servietterne kan nemlig godt begynde at være ekstra drilske når man skal folde så mange gange. Så anbefalingen herfra er klart at downloade og printe den simple udgave:

Klip den ud og læg den ovenpå servietten. Inden du klipper skal du lige huske at vende skabelonen rigtigt på servietten. Bunden af skabelonen (den der ikke buer) skal ligge mod den lukkede side af servietten. Når du har lagt skabelonen rigtigt er det bare med at klippe og folde. Så er du hurtig klar til at byde dine gæster velkommen til et smukt dækket julebord. Du kan se videoen af mine julehjerter på Instagram profilen @gabriella.holm

Hvis du tænker at det er en lidt forsimplet udgave af et flettet julehjerte, så er det helt korrekt. Jeg har kun lavet 2 slidser i hver halvdel, som skal flettes.. og det er der altså en god grund til. Jeg startede med at lave 5 slidser i hver halvdel. Det var virkelig et projekt at folde så mange strimler ind over hinanden, når materialet er så tyndt, som en serviet jo er. Så inden du begynder at kaste dig ud i en mere avanceret udgave, så prøv lige denne her af først og overvej så lige hvor mange du skal lave 😉 Jeg synes denne her udgave er nem når man skal lave mange. Synes du allerede det driller med de 3 slidser, så prøv at print en ny skabelon og lav én enkelt slids i midten. Så er der mindre at folde.

Med servietterne i hus kan du hurtigt tilføje lidt grønt og evt. nogle grene/kogler til bordet. En lyskæde ved og så er bordpynten hjemme. Jeg nyder at gå i naturen og finde grønt til bordet. Et godt tip er at gøre det et par dage i forvejen. For når stedsegrønt, kogler og gran kommer indenfor i varmen har dyrene (altså de der små kriblekrable dyr) det med at komme frem.. og der er ikke noget der kan ødelægge et fint pyntet bord som en masse små dyr på bordet. Så ud i naturen et par dage før, tage pynten indenfor så det ligger lunt et sted og dyrene kan forlade tingenen inden det ryger på bordet.

Hvis du går med de her julehjerter og grønt som dekoration på årets julebord kan du gøre det ultra billigt og det bliver virkelig fint! Vil du lige sætte den sidste prik over i’et, så tilføj en grangren eller et stykke indpakket slik i hvert julehjerte som en dekoration eller lille overraskelse/gave til gæsten.

Rigtig glædelig jul!

The post Julehjerter til julebordet first appeared on Gabriella Holm.

Nyt år – masser af planer og struktur

$
0
0
Udfyld selv månedsplanen, ugeplaner og listerne så de passer til netop dig og din hverdag

Jeg elsker lister, fysiske lister på papir. Planer og dage, to-do lister og you name it! Nu siger kalenderen et nyt år og jeg nyder alle de lister jeg kan gå og lave.. Muligvis falder jeg af på den efterhånden som månederne går, men lige nu nyder jeg at have det nye friske år sat i planer. Det giver mig et skønt overblik og jeg har lyst til at gøre nye ting, få ryddet op og sat ting i systemer. Jeg tror det er meget klassisk, at have de behov og forventninger til et nyt år. Lige nu stod jeg og manglede en månedsplan, så jeg kunne danne mig et overblik over mine Sociale medier og de post som jeg gerne vil have planlagt for den kommende måned. Da SoMe er en stor del af min virksomhed er det rart at have et godt overblik og det hjælper mig, at få det visuelt ned på papir frem for at have tingene digitalt. Så nu har jeg lavet en månedsplan. Sådan en der fungere året rundt. Du behøver ikke bruge den som en SoMe kalender. Du kan også bruge den til at få overblik over alle dine planer, din træning, din private kalender osv. Brug den lige som det passer dig. Månedskalenderen er lavet så du selv tilføjer måneden på arket samt alle datoerne, så det passer med ugeskemaet. En nem og overskuelig månedsplan.

Når nu jeg var i gang fik jeg også lavet en ugeplan. Den er oplagt at bruge som madplan. Så har jeg også styr på den del. Print en lille stak ud af gangen og hav dem liggende et sted hvor du en gang om ugen, kan udfylde for den kommende uge. Så er der lidt mere ro i hovedet og styr på hverdags praktikken. Den færdige plan kan hænges op så alle kan se hvad der er på menuen. Den sidste jeg fik lavet, i denne omgang, er en klassisk to-do liste. Jeg elsker to-do lister. Jeg har gjort plads til du kan sætte flueben ved hver ting, så det er nemt at se hvad du er i mål med og hvad der mangler. To-do lister bruger jeg både arbejdsrelateret og privat. Jeg har verdens bedste lille lifehack til to-do lister. Hver gang du starter en liste skal den første ting du skriver på, være noget du allerede lige har ordnet. Så kan du nemlig starte listen med at sætte et flueben og så bliver det meget nemmere at komme i gang. Det giver i hvert fald mig virkelig god energi at kunne krydse noget af med det samme og føle man allerede er i gang med listen. Det lyder måske fjollet. Men det virker!

Du kan printe alle 3 planer hvis du vil godt i gang med det nye år. Du kan også printe lige den eller dem du står og mangler. Nu ligger de i hvert fald lige her, ganske gratis som print selv ark, hvis du får brug for dem 🙂

Mine planer er en arbejdsplan, en madplan og en praktisk to-do liste herhjemme.

The post Nyt år – masser af planer og struktur first appeared on Gabriella Holm.

DIY Blyantsholder

$
0
0

Jeg har været i gang med at forvandle en håndfuld toiletrulle rør og noget pap til de her fine og praktiske blyantsholdere. De giver plads og overblik til alle skrivebordets tusser, blyanter, lineal, saks og farveblyanter. De er nemme at flytte på og toiletrulle-rørene giver god mulighed for at du kan opdele dine farver eller blyantstyper, så du kan finde det du skal bruge.

De har været nærmest gratis at lave og er nemme for børnene at dekorere. Alt jeg har brugt er pap fra en papkasse, toiletruller og så limpistolen til at samle delene med samt farvekridt til at dekorere med.

Hvis du selv vil i gang har jeg gjort det nemt for dig. Jeg har nemlig tegnet min skabelon ind og den ligger klar til gratis download her under.

Du kan desuden finde en videoguide til projektet på min Instagram profil her.
Materialer:
Skabelon
Pap fra en papkasse
Toiletruller 5 stk. almindelige og har du de større ruller så er det 4 stk. du skal bruge.
Limpistol
Farver til dekorering

Fremgangsmåde:
1. Print skabelonen og tegn den over på 2 stykker pap. Klip dem herefter ud.
2. Farvelæg den ene blomster side.
3. Klip en bund til blyantsholderen af pap. Den skal have samme længde som skabelonen. Mål bredden på en af dine toiletruller og lad det være bredden. Min måler altså: knap 22 x 4 cm
4. Lim toiletrullerørene sammen til en lige række og monter dem på en af blomster siderne.
5. Lim bunden på og herefter den sidste side på.
Så er din blyantholder klar til at blive taget i brug.

The post DIY Blyantsholder first appeared on Gabriella Holm.

Posca Julevinduer

$
0
0

Jeg har været i gang med at dekorere vinduer med mine Posca tuscher. Tegningerne står så flot her i den mørke tid og så er det en smart løsning hvis man gerne vil have fuld smæk på julestemningen, men ikke ønsker at hamre og bore i ens karme og døre. Jeg har været forbi min mor, som ønskede sig en dørkrans på sin hoveddør. Hendes dør er dog med et stort glasparti og derfor ikke så nem at få en krans på. Til gengæld er den store glasdør perfekt til nogle julede Posca dekorationer!

Jeg har lavet mange vinduesdekorationer gennem tiden og det er altid primært den hvide Posca tusch jeg bruger. Men denne gang ville jeg prøve at give dekorationerne flere farver og jeg synes det virker så godt med farverne også! De røde sløjfer og det grønne gran giver virkelig en fin dybde til tegningerne! Jeg har brugt Aqua Green, Green, Light Pink, Red og White i str. PC 5M.

Hvis ikke du har mod på at kaste dig ud i at tegne ud fra fri fantasi, så har jeg lavet nogle skabeloner du kan printe ud og tegne efter. Det er ret smart, placer blot skabelonen på ydersiden af vinduet med tape og tegn så op indefra. Posca tuscherne holder bedst på indersiden af ruden nemlig. Hvis vinduet er 3 eller 4 lags, opstår der luft mellem skabelonen og din streg. Det gør dog ingenting. Prøv at lukke det ene øje mens du tegner og sørg for at du står og kigger nogenlunde lige ind på motivet. Her i vintermørket er de lyse og klare farver dem der giver den største effekt på vinduerne. Undgå de mørke toner som sort, mørkegrå og mørkegrøn. De forsvinder nemlig helt på vinduet.

Skabelonen til kransen består af 2 A4 sider, som du sætter sammen til én hel krans med lidt tape.
De resterende skabeloner kan evt. klippe ud og fordele rundt på ruden.

Når julen er ovre kan du fjeren Posca tegningerne med en fugtig klud. Du kan evt. bruge lidt opvaskemiddel eller vinduesrens samtidig for at få vasket vinduet samtidig. Nogle af farverne kræver mere knofedt end andre men de er alle nemme at fjerne igen.
Et lille tip, jeg selv bruger og som fungere for mig, er at starte med at bruge et stykke, blødt, tørt køkkenrulle. På den måde kan jeg fjerne omkring 50-70 % af tegningerne og så tager jeg resten med den våde klud.

Print skabelonerne lige her:
Julekrans
Julemotiver

Skabelonerne er gratis og kun til privat brug

The post Posca Julevinduer first appeared on Gabriella Holm.

Sy nemt dit eget julepynt i stof

$
0
0

Indlægget indeholder reklame for Posca. Du kan se vejledningen på krea projektet i min video, som du kan finde lige her, på henholdsvis Instagram eller Facebook.

Små håndsyet juleophæng er blevet populære og jeg forstår godt hvorfor. De er så søde og det fedeste er at det gerne må se hjemmelavet ud. Stingene må gerne sidde lidt skævt her og der. De håndsyede ophæng bliver virkelig fine hvis du brodere noget på stoffet. Men det er her min tålmodighed kommer på prøve. Jeg har prøvet flere gange. Både små og større projekter og jeg må nok bare erkende at det ikke er noget for mig, selvom det ser virkelig hyggeligt ud. Til gengæld ELSKER jeg at tegne. Det går hurtigere og jeg finder stor ro i at sidde med en tusch i hånden. Derfor er de her håndsyede juleophæng perfekte for mig at lave, måske også dig, hvis tålmodigheden eller tiden ikke er til de store broderi eventyrer?
Med Posca kan du nemlig lave de fineste mønstre og motiver. Posca er kort sagt en maling på pen og har en høj dækkeevne pga. dens høje indhold af pigment. Det er en kvalitetstusch som er drøj i brug. Den er vandbaseret, og hæfter utrolig godt på mange forskellige overflader som: Vinduer, sten, træ, plast, stof osv. Bruger du Posca tuscherne på stof er det dog vigtigt at det er stof du ikke tænker at vaske. Fx som her, julepynt.

Alt du skal bruge til projektet er:
1. Posca tuscher. Jeg har primært brugt størrelsen PC 3M
2. Bomuldsstof. Jeg har brugt et hvidt lagen fra genbrug samt en rest fra et dynebetræk også fra genbrug. Vask stoffet inden brug, når det er købt i genbrug og alm. bomuldskvalitet giver jeg den 60 grader i vaskemaskinen.
3. Pudefyld. Jeg har brugt fyldet fra en bamse vi alligevel skulle kassere.
4. Nål, tråd og saks.
5. Evt. en broderiramme. Hvis du, som jeg, også vil lade børnene dekorere nogle af ophængende. Så spænd stoffet ud på en broderiramme. På den måde er det meget nemmere for børnene at tegne. Ja også voksne for den sags skyld.
6. Husk at have et underlag mellem stof og bord da tuscherne godt kan gå lidt i gennem.
7. Tilføj evt. sløjfer af bånd til sidst og en lille perle eller bjælde i bunden af klokken.

Her finder du de gratis skabeloner, hvis du vil i gang med krea projektet:
SKABELONS ARK

Husk at skabelonerne er til privat brug og deler du dine færdige resultater på sociale medier, bliver jeg virkelig glad for et tag eller nævnelse.


The post Sy nemt dit eget julepynt i stof first appeared on Gabriella Holm.

Fastelavnspynt i perler med gratis mønster

$
0
0

Indlægget indeholder reklame, da jeg er ambassadør for Hama

Jeg har endnu engang designet perlemønstre til fastelavn. Så mangler du inspiration til årets fastelavnspynt så er du landet det helt rigtige sted! I år har jeg lavet 2 nye mønstre: En fastelavnsbolle, de er overalt og de er lækre! Så selvfølgelig skal der fastelavnsboller med glimmerkrymmel på fastelavnsriset i år. Det andet mønster er små mini masker. Der er både en enhjørninge maske, en dinosaurer maske, en klassisk karnevals maske og en lille ræv.

Der er efterhånden mange forskellige perlebrands på markedet og det kan nogle gange være svært at se forskel. Men det er ikke altid en god idé at blande perler og stiftplader fra forskellige brands. Det er ikke sikkert at perlerne har samme smeltepunkt, helt samme farve eller størrelse. Før du køber perler så tag et kig på Mærket. Så du er sikker på du kommer hjem med de rette. Jeg har altid brugt Hama perler og synes deres udvalg er kæmpe stort i både farver og stiftplader. Du kan købe dem i diverse supermarkeder, boghandlere, legtøjsbutikker og hobbyforretninger. Vidste du iøvrigt, at Hama perler bliver produceret i Danmark? Det er en familieejet virksomhed, som hvert år introducere nye smukke farver indenfor deres perleunivers. Her i februar 2025 har de lanceret 5 helt nye lækre farver i den populære størrelse: Midi. De nye farver hedder:
112 – Pudder, 113 – Aqua, 114 – Kirsebær rød, 115 – Klar grøn og 116 – Midnatsblå.
Især er aqua og Midnatsblå vist allerede landet i min top 10 over yndlingsfarver!


Du finder de nye gratis perlemønstre lige her: Fastelavnspynt i perler
Husk, at hvis du ønsker at kunne placere en gennemsigtig stiftplade direkte ovenpå mønsteret så skal du huske at printe i 100% -mange printere skalere nmelig automatisk prints til 97% som standart. Du kan tjekke og redigere skaleringen i dine printerindstillinger før du trykker udskriv.

buk perleplade masken så den får en buet form

Et lille tip
Jeg kan ikke helt blive enig med mig selv, om jeg bedst kan lide de flade masker eller de buede masker. Men hvis du vil lave de buede masker så kan du bukke dem, mens de stadig er varm, omkring et toiletrulle rør og holde dem der til de har formen. Det tager ca. 30 sekunder. Så får de en fin maske form.

Hvis du kunne bruge endnu flere fastelavnsmønstre så kan du finde flere i min bog Perler med Gabriella her er både fine fastelavnsmønstre og andet festligt perlepynt.

The post Fastelavnspynt i perler med gratis mønster first appeared on Gabriella Holm.


Påskekurve i Hama perler

$
0
0

Påskekurve

Jeg har været i gang med at lave de sødeste små påskekurve i Hama perler og mælke- juicekartoner.
De er perfekte som pynt på et påskebord og kan bruges som en del af årets æggejagt i haven. Kurvene af perler kan også nemt blive til søde værtsgaver: Placer et stykke fra en serviet i kurven og fyld den med lækker påskeslik. Det smarte ved at bruge en mælkekarton er selvfølgelig at det er fedt at genbruge ting der bare skulle have været smidt ud, men også at den bliver vandtæt! Så kan du nemlig også forspirer i de små kurve og så karse eller chiafrø i dem.

Sådan sår du karse og chia frø

Fyld lidt vat i kurven og tilføj vand så det er godt vædet igennem. Tilføj så frøene og stil dem solrigt. Vand dem dagligt og efter en god uges tid har du det grønne drys til din mad!
Det gode ved at så chiafrø er at de smager meget meget mildt og dermed er mere børnevenlige at spise end karse. Chiafrø køber du i dit lokale supermarked, da det normalt bruges til bagværk og chiagrød. Husk at snuppe den Økologiske variant!

Hama perler

Jeg er meget stolt af at jeg i år kan kalde mig ambassadør for Hama. Jeg har besøgt deres fabrik, som ligger på Nykøbing Mors. Det vil altså sige at køber du Hama’s produkter er du også garanteret danske produkter. Alt bliver produceret her i Danmark, er det ikke skønt!
Vidste du i øvrigt at Hama hvert år lancere nye flotte farver til deres i forvejen store farveskala og at du kan finde nye gratis mønstre fra Hama hver måned? Du kan finde dem her.

Du finder mønsteret på Påskekurven HER.
-Hvis du vil kunne lægge perlepladen ovenpå mønsteret så skal printeren sættes til at udskrive i 100%. Dette gøres i printindstillinger.
Husk du kan følge med hos mig på Instagram og Facebook, så du ikke går glip af fremtidige mønstre og andre gratis Print-Selv DIYs fra mig.

The post Påskekurve i Hama perler first appeared on Gabriella Holm.

Viewing all 89 articles
Browse latest View live